• Family-Camping in Mecklenburg-Vorpommern, © TMV, Timo Roth
    Family-Camping in Mecklenburg-Vorpommern
    © TMV, Timo Roth
  • Idyllic campfire at the beach, © TMV, Timo Roth
    Idyllic campfire at the beach
    © TMV, Timo Roth

Camping ved den mecklenburgske Østersøkyst

Et par ideer til campingferien

Stå tidligt op, og træd ud i den uberørte natur. Gå en tur til stranden eller søen, og svøm en tur i det kølige vand. Nyd morgenmaden i morgensolen, og tag så på opdagelsestur i omegnen.

Besøg historisk-romantiske herregårde og slotte, tag på shopping i hansestæderne, eller oplev de strålende hvide badebyer med den typiske badearkitektur. Eller prøv en af de mange muligheder for vandsport i Mecklenburg-Vorpommern: Surfing, sejlads, vandski, dykning, bådudlejning – mange campingpladser ved Østersøen og søerne tilbyder vandsport og meget mere direkte på stedet.
Læn dig tilbage i campingstolen om aftenen, og tænk på dagens oplevelser med familien, mens solen langsomt går ned i horisonten, og aftenen slutter ved lejrbålet eller grillen.

De mange telt- og campingpladser gør det muligt for enhver at finde den helt rigtige plads til ferien. Hvad enten du ønsker en lille teltplads med nostalgisk charme, en moderne campingpark eller en rigtig wellness-campingplads. En ting har de alle til fælles – en skøn beliggenhed i uberørt natur med langt til horisonten og interessante omgivelser, som kun venter på at blive opdaget.